Flere møbler fra Mathias Høegs hånd

Denne skænk udført af Mathias Høeg står hos Jytte Thyssen, Gravlund

Mathias Høegs møbler

På arkivet efterlyste vi møbler fremstillet af Mathias P. Høeg. Denne gamle kommode er bevaret og står hos Gerda Marie Kjergaard, Toftlund.

Hendes bedstefar Niels Jokum Hørlück, Rurup, bestilte 4 kommoder hos Mathias Høeg. Det var en til hver af hans døtre Mette, Kirstine, Grethe og Ingeborg. Da pigerne blev gift og flyttede hjemmefra, fik de hver en kommode med sig.

Mette blev gift med Anders Thyssen på Gravlund i Stenderup. Hendes kommode blev brugt til opbevaring af børnetøj. Hver af de tre ældste børn Gerda Marie , Kirsten og Peter havde en skuffe.

Kommoden er smuk og enkel og bruges stadig i dag.

Kender du disse møbler?

Da Høegs afdeling på Sjælland lukkede, ryddede Calus Thomsen op. Han fandt mange brochurer fra Mathias Høegs omfattende virksomhed.

Mathias Høeg havde mange jern i ilden. Han sørgede for, at hans folk også havde noget at lave, når ordrebogen var tom.

Mathias Høeg fremstillede bihuse, bøjler, frøpistoler, møbler og meget mere.  Hans møbler var smukke og enkle. 

Vi ved ikke meget om møblerne, men vil gerne have oplysninger. 

Mangler du noget at læse i?

- og så har vi stadig nogle eksemplarer af bogen ”Fra Vestergade til Vestfronten” Pris kr. 250,- + evt. forsendelse

Er det noget for dig så send en mail til

tlhf6520@gmail.com

Har du været på kirkegården for nylig?

Lærer Thorvald Simonsen,

Ørderup

(1898-1926)

Den flotteste sten på Toftlund Kirkegård er rejst over Thorvald Si­monsen. Som det ses, blev han kun 28 år, men han nåede at være med i alt, hvad der rørte sig i sognet i den tid, han var der.

Han var enelærer i Ørderup og boede på skolen i dag Gl. Ørderupvej 8.

Hans kone kom fra København og var enebarn. Hendes far var en rig pianofabrikant, og familien opfattede ikke lærer Simonsen som et passende parti. De syntes, det var synd for deres lille pige, at hun skulle ud at bo på landet. Forholdene i Sønderjylland var på alle måder langt bag efter forholdene i Danmark, så faderen købte en bil til hende. Så kunne hun da i det mindste komme lidt rundt. Hun havde ikke kø­rekort, men de lokale fortalte, at man kunne købe det hos slagte­ren, så Ebba fik bil og købte sig et kørekort hos slagteren.

Hun fik også hurtigt to børn Poul Ulf og Birthe Elise.

Der er grund til at formode, at Ebbas forældre havde ret i deres bedømmelse af situationen. Det blev vist ikke et lykkeligt ægteskab.

I Danmark var der offentlige sygekasser. Det var der ikke i Prøj­sen, så ved Genforeningen var sygekasser noget af det første, man etablerede i Sønderjylland. Lærer Simonsen blev formand for sygekassen i Toftlund, og han blev også formand for Centralforeningen af Sygekasser i Sønderjylland. Det var ham, der skrev de første love for sygekasserne i Sønderjylland.

Det var ikke alle og enhver, der kunne blive medlem af den offentlige sygekasse. Man kunne kun blive medlem, hvis man tjente meget lidt, og der skulle dokumentation til. Tjente man for meget, måtte man selv betale alle udgifter i forbindelse med sygdom. Det fremgår af aviserne i samtiden, at mange sygekasseformænd vogtede nidkært over, at ingen blev medlemmer, hvis de tjente for meget.

Thorvald Simonsen havde mange jern i ilden, så han var også med til oprettelsen af Toftlund og Omegns Folkeblad. Her blev han redaktør i 1922.

Som formand for sygekassen skriver Simonsen en artikel i august 1922, hvor han skriver, at der er en ”uhyggelig” lang liste over personer i Toftlund, der tjener for meget til at få tilskud af sygesik­ringen. Det drejer sig om i alt 139 personer. Så der har været en vis velstand.

Simonsen var åbenbart en stridbar mand, og der er nogen, der bliver misundelige på ham. Det gælder bl.a. lærer Petersen fra Stenderup.

Han finder ud af, at når folk flytter og er medlemmer af sygekassen, skal de have en såkaldt flyttebog for at kunne blive optaget i syge­kassen, der hvor de kommer hen. Det koster lidt at få flyttebogen, og Petersen opdager, at Thorvald Simonsen, der laver flyttebøgerne i sin egenskab af formand, selv har beholdt pengene for dem. Han venter til generalforsamlingen. Så kommer han med sin afsløring, og han har samtidig en modkandi­dat til Simonsens formandspost. Det er møllebygger Rasmussen, der bliver valgt på generalforsamlingen i marts 1923.

Gennem hele marts beskylder de to herrer hinanden for de værste ting. Nogle gange slettes de værste skældsord af censuren.

Nu kommer der en lang tid, hvor lærer Petersen og lærer Sionsen slås i pressen.

Simonsen på sin side hævder, at det er ganske almindelig praksis, at den ”løn” man får for at være formand, er pengene for salget af flyt­tebøger. Det drejer sig om 8-9 kr. årligt. 

I juli 1923 kører sagen stadig. Simonsen er stadig formand for den over­ordnede forening, selv om han ikke længere er formand for lokal­foreningen. Nu er Simonsen jo redaktør af Folkebladet, så Peter­sen synes ikke, hans ord bliver gengivet nøjagtig nok. Han skriver sine breve i Sønderjydsk Dagblad i stedet. Og hvad værre er: han støttes af en cigarhandler Callesen.

Simonsen fortsætter trods striden som formand for de samvirkende foreninger, men hans fjender søger at få ham fjernet fra posten.

I november kaster Simonsen sig ud i en ny strid. Det er pastor Jacobsen, der har inviteret tyske prædikanter i missionsugen, og Simonsen angriber ham for det. Først anonymt, men siden med navn, da hans identitet er afsløret ad anden vej.

Simonsen trives godt i strid. Da missionsstriden er overstået, kaster han sig ud i en ny. Der har været forslag fremme om at flytte dom­merkontoret til Gram eller Rødding, så det er lige en sag for en stridslysten mand. Simonsen rejser sammen med Poul Ingvard Rossen fra Ørderup til København og kommer i audiens hos justitsministeren. De over­beviser ham om, at dommerkontoret skal blive i Toftlund.

Den 11. april 1924 holder Simonsen som redaktør. Han får ikke mange roser for sit virke. Men der kommer trods alt en ”tak for et ikke ringe arbejde.”

Der er stille i pressen omkring Simonsen, indtil hans embede i au­gust 1926 opslås, og der kommer en nekrolog over ham den 17. september.

Han var død på et sanatorium i Vejle af tuberkulose.

Hans kone stod nu alene med to børn. Det havde ikke været et let ægteskab. Fru Simonsen giftede sig hurtigt igen med Jakob Bjorholm fra Ørderup, og de flyttede til København og overtog pianofabrikken. De fik ingen børn sammen, men de to børn Poul og Birthe fik efternavnet Bjor­holm, og de var voksne, før de fik noget som helst at vide om deres biologiske far. Ebba Bjorholm ønskede ikke at tale om Thorvald Simonsen.

Thorvald Simonsen blev kun 28 år, men han nåede at sætte sig mange spor. De Samvirkende Sønderjyske Sygekasser rejste en mindesten for ham. Det er den, der nu kan ses ved hovedindgangen til Toftlund Kirke.

Modersmaalet 30-1-1891:

Fattiggården lå i den vestlige side af STUK’s nuværende område. Den blev købt af gdr. Theodor J. C. Voigt som fattiggård i 1887 og virkede som sådan til 1913, hvor den blev solgt til rentier Nis Peter Simonsen.

Den nævnte forpagter med det franskklingende navn Alphonse Carl Emil d’Aubert havde ejet kroen, hvor Centralhotellet senere blev opført, fra første del af 1870’erne og frem 1886.

gammelt fotografiapparat fra Lokalhistorisk Arkiv

Modersmaalet bringer den 25. januar i året 1890 følgende artikel:

”Fotografien.

Det er efterhånden bekjendt nok, at Fotografien har gjort umaadelige Fremskridt. Intet viser det vel klarere end den utrolige Hastighed, hvormed de fotografiske Blade formaaer at fængsle Billedet: Øjebliks-Fotograferingen er nu naaet saa vidt, at den formaaer at Fæstne f. Eks 3 Momenter af en Hest’s Spring – en stor Hjælp bl. a. for Kunstnerne, der med deres eget Øje ikke formaae at skjelne Springets enkelte Momenter. De plader, der formaae saa hurtig at fange Bevægelsen, fandt da ogsaa paa Udstillingen i Paris en saadan Anerkjendelse, at de – som de eneste blandt Hundreder – fik grand prix.

Og,  de finde Anvendelse paa de mangfoldigste Maader: f. Eks. i de smaa ”Geheim” Fotografiapperater, som ere beregnede paa navnlig at anvendes af Politiet; der er her en flad Metalkapsel, som med Lethed kan bæres inden for Overfrakken – kun et lille Objektiv rager uden for. Ved hjælp af en Snor, som man trækker i, inden for Frakken, aabner man for Objektivet, i et nu er Billedet taget, og Klappen lukker sig atter for Apperatets Øje. Ved en anden ligeledes ligeledes skjult og let håndterlig Mekanisme, drejer man – stadig inde under Frakken – den fotografiske Plade hen i en ny Stilling, hvor den atter kan opfatte Billedet, og saaledes kan man blive ved, saa længe der er nogen tilbage af de seks Plader, som Apperatet rummer.

Naturligvis kunne slige Apperater, foruden at bruges af Politiet, ogaa baade bruges og misbruges ad Andre – til den sidste Slags Anvendelse maa det ubestridelig henregnes, naar unge Kavallerer, paa deres Vandring op og ned ad Strøget, forlyste sig med at fylde Apperatet med et Galleri af Stadens Skjønheder.

Ogsaa for disses mulige Lyster i Retning af fotografisk Sport er der i øvrigt sørget – de kunne f. E. kjøbe sig et lille Apparat af en Salmebogs højst uskjyldige Udseende og, bærende denne tiltalende Gjenstand i Haanden eller lidt gemt bag Muffen, kunne de, uden at Nogen aner deres Træskhed, forsyne sig med et Dusin Billeder af Staden ”Løver”.

Ganske vist, det er kun ”Negativerne” de faa, men skulle de altsaa ved Hjemkomsten have den – i øvrigt interessante – Ulejlighed, at ”fremkalde” Billederne og overføre dem og eventuelt mangfoldiggjøre dem, saa have de paa den anden Side den Mulighed, ret let at kunne forstørre Billederne, f. E. til Kabinetsformats Størrelse. Ogsaa dertil kan man nemlig nu faa nemme smaa Apperater, som med lethed lade sig regere af Amatører”.

Ved du, hvad der skete i Toftlund under besættelsen og befrielsen? 

Bliv klogere på din by og se de spændende billeder fra befrielsen i Toftlund. Carl Erik Christensen og Dan Obling har samlet billeder og oplysninger fra besættelsestiden i et hæfte, der kan købes, når Corona krisen er overstået. Hæftet koster 50 kr. og kan sendes mod betaling af porto.

Hilsen fra Toftlund

I dag sender vi en sms eller en mail. I gamle dage sendte man et postkort.

På arkivet har vi masser af postkort liggende, men der er ikke mange, der ser dem. 

Det gør vi noget ved.  

Bogen om postkortene er udkommet og kan købes for 150 kr. på arkivet eller hos boghandleren.

Tilføjelser

Bogen "Fra Vestergade til Vestfronten Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914 - 1918" udkom i 2. udgave den 11.11.2017.

2.udgave har en navneliste over alle de mange personer, der er nævnt i bogen. I forhold til 1. udgave er der fortalt om flere krigsdeltagere, og der er sket en del rettelser. 

Bogen kan fås ved henvndelse til Anne-Grethe Petersen  tlf.nr.20259513

Pris: kr. 250,- + evt. forsendelse kr. 80,-

tlhf6520@gmail.com

Åbningstider:

Mandag: 14.30 - 17.30

eller efter aftale på tlf. 20259513

e-mail: tlhf6520@gmail.com

Lukket i juli mdr.