Det er altid klogt at tænke sig om!
Vil du se hvem der har været sognepræster i Toftlund fra 1823? PÅ arkivet har vi billeder af de fleste af præsterne. Der er et slip på 20 år 1866-1886. Her er der ikke noget billede.
Til gengæld er der en god historie om pastor Schumacher, som mangler i fotorækken. August Heninrich Scuhmacher (1835-1886) var ugift præst i Toftlund. Han var på besøg hos et af sine sognebørn i Porsplet, da han fik øje på et billede, der stod i stuen. Billedet var af Julie Ørbæk(1830-1877), hvis far var præst i Arrild. August Schuhmacher blev så betaget af billedet af den unge pige, at han steg på hesten, red til Arrild og friede til Julie Ørbæk. Hun sagde ja, og de to blev gift. De fik kun et enkelt, svageligt barn og ægteskabet blev ikke særlig lykkeligt. De ligger begravet på Toftlund kirkegård. Deres sten står syd for indgangen til kirken.